header
Home

Events

Recordings

works

Biography

Research

Publications

Biografi

Født i Los Angeles studerede Siegel først komposition i Santa Barbara og derpå i Århus, hvor han siden 1986 har ledet DIEM, instituttet for elektroakustisk musik. På et tidspunkt, hvor dansk musik endnu prøvede at komme sig oven på mødet med en kompleks, atonal centraleuropæisk modernisme og dens sammenbidte fortalere, fik man pludselig denne stilfærdige unge begavelse til landet som ambassadør for en ikke mindre streng, men minimalistisk, repetitiv og tonal vestamerikansk modernisme, der stod på Stillehavets bred med blikket vendt mod Asien og øret åbent for rockmusikken i sit eget bagland. Det har også været af stor betydning, at man med Siegel i det danske nymusikmiljø har fået mulighed for lære at begribe og udnytte computeren som arbejdsredskab, klanggenerator og mental dåseåbner.

Det siger næsten sig selv, at Siegels egen musik arbejder med gentagelser, og det giver næsten sig selv, at han ofte arbejder med kanonstrukturer. Han er en udpræget instrumentalkomponist (hvad enten der medvirker 'almindelige' instrumenter eller ej; ofte optræder de i flok eller i særprægede konstellationer, eller de kombineres med elektronik). Hans musik henvender sig ikke, og den fortæller ikke noget: den er, den sker. Den folder ikke noget ud, den udfolder sig - i glidende overgange eller i bratte spring eller begge dele inden for samme forløbs rammer. Den kan være blid og blød, men der er også hak og hug, og det hænder, at processen ubønhørligt styrer klangbilledet ind i områder med skræmmende uoverskuelighed.

© Svend Ravnkilde 1996

Se artikel i Gyldendals åbne encyklopædi her

Biography in English here
Marie

Drowning/Burning
Interactive sound installation, Skive Museum
June 12 - August 29, 2010


Bruuns

Sound installation awarded idea prize by the Danish Arts Foundation.


Nykker
Nykker - Ballet 2007

Match

Match I, CD on Da Capo Records

orfeus
Orfeus Duo

Devil

Devil's Golf Course, CD on Da Capo Records
Da