/* Thereses blog

Thereses blog

The life of a female computer science student.

fredag den 25. maj 2007

6000 siders OOXML spec

Ville du give dig i kast med at implementere en specifikation på 6000 sider? Og ville du stå indenfor at den blev overholdt i alle detaljer? Billedet siger det hele - det er 6 1000-siders bind, som udgør OOXML-specifikationen.

Og så siger de, at det ikke er et godt argument i dokumentformatdiskussionen, at der er forskel på 600-700 sider, som ODF-spec'en fylder, og en specifikation på 6000 sider, nemlig Microsofts OOXML.

Det er endda bare et ud af mange argumenter for at vælge ODF til standarden for dokumentudveksling i det offentlige.

Etiketter: , ,


tirsdag den 8. maj 2007

Prisen for åbne standarder

version2 i øjeblikket diskuteres der heftigt en udregning lavet af Rambøll der siger at det vil være dyrere at indføre ODF end at indføre 2 standarder for dokumenter dvs. ODF og OOXML.

Der beregnes en konverteringsudgift ved at den brugte kontorpakke ikke understøtter ODF, men er det ikke en utroværdig præmis at Microsoft ikke vil understøtte ODF med deres kontorpakke, hvis den danske regering vælger ODF som eneste format? Og hvis de gør, skal vi så ikke gøre oprør mod at et enkelt firma holder vores dokumenter som gidsel?

Denne konvertering sjusses til at tage 10 minutter, hvilket giver et samlet tal på 180 millioner kr. som udgift ved at vælge ODF - hvis det tager 8 minutter vil udgiften kun være 148 millioner. Og hvad nu hvis det går hurtigere?

Det der virkelig undrer mig er at rapporten påstår at det er billigere at vælge både ODF og OOXML - hvordan i alverden kan det være billigere at understøtte 2 formater end 1?

Er der ikke nogen der vil forklare mig det? - den slags rapporter får mig til at føle mig meget dum, fordi den går imod min sunde fornuft.

Etiketter: , , , ,


Teknisk sammenligning af ODF og OOXML

TODO: jeg skal have læst hele dette dokument med en sammenligning af ODF og OOXML.

Umiddelbart ser det rigtigt interessant ud efter en skimning af emnerne, men jeg har ikke fået chekket kilden endnu. Hvis man ellers kan regne med resultaterne, så synes jeg dog at afsnittet om "An example of the XML differences between ODF and OOXML word processing files", ser rigtigt interessant ud - ODFudgaven er langt mere overskuelig end OOXMLversionen af samme dokument.

Spoiler warning!
Jeg vil lige give et uddrag af konklusionen:
Først en evaluering af ODF:
"ODF was created using existing standards with this interoperability in mind, using long public consultation and design periods to achieve this. The benefits of this are evident when examining the resulting formats themselves."

Derefter en evaluering af OOXML:
"OOXML was designed by a single vendor, Microsoft, with no extensive public consultation or design input. It was largely designed to co-exist with their legacy formats using their own products. The design of the specification is such that could happen if their own legacy closed binary formats were simply “XML”ised – that is binary encodings simply converted to arbitrary XML tags."

Så tager vi fat på det evige spørgsmål om ODF kan udtrykke det samme som OOXML - her siger konklusionen:
"Upon examining the formats it is difficult to ascertain any technical reason why Microsoft Office documents cannot be saved and interchanged using ODF with one hundred percent reliability. ODF has the features that will deal with all Microsoft Office's quirks, even ones like “footnoteLayoutLikeWW8”. However, OOXML in its current state cannot handle any applications except Microsoft Office."

Der er flere gode argumenter herunder en liste af steder hvor OOXML modsiger sig selv og eksisterende standarder og over hvor OOXML bygger på ikke-standard ting.
Du kan finde sammenligningen i pdf-format lige her.

Etiketter: , , ,


mandag den 7. maj 2007

Microsofts definition af en åben standard - OOXML er ikke åben

Det er jo ikke en nyhed, men selv efter Microsofts standarder, så er OOXML vist ikke en åben standard...

Microsoft definerede i 2003 hvad de mente en åben standard er (se dette dokument fundet af Stephen Walli på Microsoft.com) og de understregede vigtigheden af at en standard var helt åben.

Her et et uddrag af dokumentet under punktet "open standard defined":
(1) it is developed and/or maintained or approved/ratified by consensus, in a market-driven process that is open to all qualified participants,

(3) it is vendor and product neutral (i.e., open standards are not tied to the products or services of any particular vendor, and implementation of the standard is not limited to particular hardware or software products)

For mig lyder det ikke helt som OOXML, men det er måske bare mig?

Etiketter: , , ,


onsdag den 25. april 2007

Poul-Henning Kamp vs. Jørgen Elgaard Larsen

Et fald fra stjernerne:

I dag læste jeg denne tråd i Poul-Henning Kamps blog på version2s side. Jeg har med interesse fulgt med i hvad Poul-Henning havde at sige siden jeg opdagede version2, men denne gang synes jeg, at han er gået over stregen.

Tråden er en diskussion af datalogers rolle i dokumentformatsdiskussionen, der raser i øjeblikket - jeg er datalog og har fulgt med i ODF/OOXML problemstillingen i et stykke tid, så selvfølgelig interesserer emnet mig. Derudover giver tråden også et billede af hvordan titlen "datalog" opfattes - både af andre IT-folk og af dataloger.

Poul-Henning Kamps kommentarer er desværre, hvad jeg vil kalde endnu et godt eksempel på at folk ikke skriver pænt og konstruktivt til hinanden i blogosfæren, men det må du selv læse, hvis du er interesseret. Jeg henviser til kommentarerne omkring Microsoftmanden Rene.

Til gengæld fandt jeg også en superhelt i tråden: Jørgen Elgaard Larsen fra IT-politisk forening - jeg er imponeret over hans klarsyn og jeg lærte helt sikkert noget om ODF/OOXML problemstillingen. Sådan skal det gøres!

Etiketter: , , , , ,


*/