/* Thereses blog

Thereses blog

The life of a female computer science student.

mandag den 26. november 2007

Blogprisen 2007

Som ivrig blogger forsøger jeg at holde lidt øje med hvad der sker i blogosfæren. Det sidste nye jeg har opdaget er at der snart bliver uddelt en blogpris for blogs i 2007 af BlogMagasinet.

Selv er jeg jo ny blogger, men Dorte Tofts blog er efter min mening oplagt. Den er altid interessant og indsigtsfuld.

Du kan nominere dine yndlingsblogs her:





Derudover er der et initiativ i gang omkring en gratisavis baseret på blogs.

Etiketter: , ,


søndag den 25. november 2007

Torsdag i selskab med version2

Jeg har ikke blogget i flere dage fordi jeg har været i København og egentlig til fest siden i torsdags.

Torsdag tog jeg toget til København og videre til min veninde Najas lejlighed, som jeg havde fået lov til at overnatte i mens jeg var i storbyen. Derefter tog jeg til version2s fødselsdag, hvor jeg mødte bloggere, læsere, journalister, community builders osv. til en reception med version2-kage, lidt forskellige snacks i bacon og champagne! Jeg havde det fantastisk med at møde folk, som jeg har debatteret med på nettet og jeg fik mødt mit store idol, Dorte Toft fra f.eks. it-bizzen. Dorte var den der foreslog at jeg skulle blogge for version2 og dermed blev hun afgørende for en stor del af min hverdag (f.eks. mit valg af speciale). Jeg fik også mødt Annette K. Nielsen, som Dorte skriver en bog sammen med og vi fik en god snak.

En af de nævneværdige jeg fik snakket med var også Torben Mogensen, som er studieleder for DIKU. Jeg fandt senere ud af at jeg faktisk har nævnt ham her på bloggen i forbindelse med hans compilerbog, som ligger gratis online. Vi har flere interesser til fælles end jeg lige troede.

Jeg mødte mange andre interessante mennesker - faktisk så mange at jeg blev helt forvirret (en effekt mange mennesker og champagne i kombination kan have). Jeg husker dog at jeg fik mødt Peter Toft og

Efter receptionen tog version2-folkene ud at spise sammen. Jeg fik især snakket med mine medbloggere Kåre Kjelstrøm, Peter Makholm og Anne-Sofie Nielsen, som alle er interessante mennesker. Der er også et par journalister, som jeg fik meget sjov ud af og min redaktør Vibeke Hjortlund er bestemt heller ikke kedelig. Synd hun forlader version2 til fordel for videnskab.dk.

Derefter stod den på en tur hjem med s-toget til Najas lejlighed, hvor det lykkedes mig at få et par timers søvn før jeg skulle på IBM om fredagen.

Etiketter: ,


søndag den 7. oktober 2007

Kvinde, kend din grænse

Jeg fandt lige denne her på Dorte Tofts blog:



Nu forstår jeg bedre - eller rettere det kommer jeg nok aldrig til at forstå. Det er alt for kompliceret - jeg kan godt lide killinger.

Etiketter:


torsdag den 19. april 2007

Bizzen

Jeg har i længere tid fulgt med i Dorte Tofts blog omkring IT og hun tager ofte meget interessante emner op. Senest har jeg kommenteret på hendes indlæg omkring datalogi og kvinder og især manglen på samme - et emne man ikke kan forbigå i stilhed, som en af de få kvinder i branchen.

Min kommentar fik Dorte til at smutte forbi min blog og der fandt hun dette indlæg om positive kvindelige rollemodeller i branchen og det blev til et indlæg på bizzen omkring en af videoerne med positive rollemodeller i branchen - hvilket forklarer den voldsomme vækst i mine blogbesøgende i dag :-).

Nu kunne det jo så være fedt, hvis der var nogen der blev inspireret til at lave den slags videoer i Danmark. Vi er masser af kvinder, som brænder for branchen, og de udfordringer den giver os.

Etiketter:


onsdag den 21. marts 2007

Dumper dit system mølkugletesten?

Den evigt geniale Dorte Toft har skrevet denne artikel omkring problemer med IT-systemer.

Konkret har hun slået ned på e-boks og forklaret hvad nye systemer have af problemer, som får dem til at "lugte af mølkugler". Hun har defineret 5 tests, så det er bare at komme igang med at undersøge om dine systemer "lugter".

Dorte tager også mange gode diskussionsemner op på hendes egen blog, som du kan finde her.

Etiketter: , , ,


*/