Computerarbejde

Uffe H. Engberg - Kaja P. Christiansen - Eva Warrer

Hjemmeopgave udarbejdet i forbindelse med Aarhus Universitets § 9-kursus II, 15., 22. og 29. september og 6. oktober 1999. Revideret i forbindelse med kursus 8. - 9. november samt 29. -- 30. november 1999.

Indhold

Problemformulering

Problemet

• I forbindelse med længere tids megen dagligt arbejde med computere opstår meget ofte alvorlige langvarige og invaliderende skader.

• De langsigtede konsekvenser (årtier) kendes ikke.

Baggrund

Konsekvenser af problemet

1. Bevægeapparatsproblemer:
   • museskader i hånd, håndled, albue: snurren, følelsesløshed, seneskedehindebetændelse, tennisalbue.
   • skulder-, nakke- rygproblemer: ømhed, smerte, stivhed, muskelinfiltrationer.

2. Øjengener og synsproblemer:
   • træthed, svien, irritation.

   • hovedpine, migræne, kvalme.

3. Støjproblemer:
   • hovedpine, migræne, høreskade.

4. Psyko-sociale problemer:
   • hovedpine eller migræne,

   • unaturlig træthed,

   • følelse af isolation, dårligt humør, depression.

Der er ikke medtaget problemer omkring bromerede flammehæmmere og andre indeklimatiske problemer afstedkommet af computere.

Årsager til problemet

1. Bevægeapparatsproblemer:
   • ensidigt, gentaget arbejde (intensivt musearbejde: > 1000 klik/time),
   • statisk arbejde (ilttilførsel til muskler begrænses),
   • mus (pegeudstyr) i stykker, knap(per) går for trægt,
   • mus skal bevæges meget, små præcise bevægelser,
   • håndled og underarm har ingen eller ringe støtte,
   • bord-/stolehøjde upassende, kan evt. ikke indstilles,
   • skærm for højt placeret,
   • høje syns- og præcisionskrav,
   • manglende benplads,
   • taster går for stramt,
   • for langt mellem kontroltaster,
   • for stor afstand fra tastatur til mus,
   • længerevarende arbejde med hoved forover- eller bagoverbøjet,
   • yderligere belastende faktorer: kulde, træk, dårlig belysning, stress.

2. Øjengener og synsproblemer:
   • reflekser,
   • for lille skrift,
   • for lav skærm opdateringsfrekvens ved stor opløselighed,
   • forskellig afstand til tastatur, manuskript og skærm,
   • for dårlig/ forkert rumbelysning,
   • uopdagede bygningsfejl,
   • aftaget akkomodationsevne

3. Støjproblemer:
   • snigende og vedvarende ventilatorstøj,
   • højfrekvente hyletoner,
   • summen i højtalere,
   • alarmtoner.

4. Psyko-sociale problemer:
   • tidspres,
   • arbejdet tages med hjem,
   • uergonomisk udformede programmer, ustabile systemer,
   • for lidt kontakt med andre

Informationssøgning

Aarhus Universitet

• Arbejdsmiljøloven af 29. juni 1998
  http://www.au.dk/da/31-01.htm
• Regelsamling: Drift og vedligehold, sikkerhed
  http://www.au.dk/dk/regler/index31.htm

Arbejdstilsynet

Arbejdsmiljøinstituttet

Arbejdsmiljørådets Service Center

Arbejdsmiljøpjecer for kontorområdet: http://www.amf.dk/bsr6/

• Branchevejledning om arbejde med mus: http://www.amf.dk/bsr6/Mus.pdf
• Branchevejledning om arbejde ved skærme: http://www.amf.dk/bsr6/Skaerm.pdf

Prosa

HK

HK har etableret http://www.computer-smerter.dk/computersmerter.htm sider hvor man kan finde information og anbefalinger. Her er nogle eksempler:

• http://www.computer-smerter.dk/forebg_ovelser/index.htm
  side med forebyggende øvelser.
• http://www.computer-smerter.dk/arb_tilrett/main.htm
  side med anbefalinger om arbejdets tilrettelæggelse.

Ingeniøren|net

Datalogisk Instituts Web sider

Løsningsmulighedder

Løsningsmulighedder er begrænset her til bevægeapparatsproblemer.

På kort sigt

• oprette udrykningshold, der ved skader eller optræk til skader kan
  • komme med forslag/iværksætte forbedringer/ændringer ved arbejdspladsens indretning,
  • forslå/anskaffe mulige hjælpemidler,
  • komme forslag til andre tiltag,
  • etablere pausegymnastik.
• oprette depot med ergonomiske hjælpemidler til computerarbejdspladsen, herunder forskellige typer af cursornavigeringsudstyr (mus, trackballs, pads m.m.) og tastaturer, håndleds- og armhvil, ...

• lægelig og fysioterapeutisk behandling.

På længere sigt

På universitetsplan

• opbygge ekspertise der kan rekvireres/konsulteres,
• opbygge fælles informationsudbud og oplysning, herunder opbygge websted med relevant information og arrangere foredrag med eksempelvis fysioterapeut,
• få tilknyttet fysioterapeut der frit kan benyttes af medarbejdere efter indstilling fra sikkerhedsudvalgsmedlemmer,
• oprette et motionscenter.

På institutplan

• tage hensyn til ergonomiske forhold ved nyindkøb af computere, computerborde, kontorstole, tastaturer og mus,

• udskiftning af borde med mere ergonomisk rigtige,

• anskaffelse af stole med individuelle indstilingsmuligheder,

• give mulighed for at benytte/programmere tastatur genveje som alternativ /supplement til mus,

• give mulighed for opsætning der stiller færre krav til bevæge- og synspræcision: større knapper, bredere kanter på vinduer, større skrift etc.,

• give information ved såvel personlige samtaler som informationsmøder og via weben,

• få budgetpost til sikkerhedsudvalg eller i det mindste en politik for hvilke hjælpemidler der umiddelbart kan købes og hvordan proceduren er når bagatelgrænsen overskrides,

• regelmæssige synstest; evt. skærmbriller.

På det personlige plan

• stræk og afspændingsøvelser,

• skift mus mellem højre og venstre hånd,

• skifte arbejdsstillinger, f.eks. stå op ved telefonsamtaler,

• være mere åben omkring problemer med arbejde ved computer, inddrage sikkerhedsudvalg tidligt.

Konsekvenser af løsningsmulighedder

Problem: Kræver ressourcer:

• økonomiske,

• arbejdsmæssige.

Sikkerhedsgruppen har ikke selv ressourcer nok. Løsningerne må prioriteres og delvis uddelegeres.

Valg af løsninger

På institutplan

• Prioritere medarbejdere med akutte problemer eller længere tids ansættelse højest,

• oprette arbejdsgrupper.

Gennemførelse af løsninger

På institutplan

• Udskiftning af borde og stole inden for 1 år ved medarbejdere med akutte problemer eller længere tids ansættelse,

• sikkerhedsgruppen indgå samarbejde med lokaleudvalg,

• oprette og bemande arbejdsgrupper:
  • indeklima,

  • ergonomi,

  • information,

  • depot,

• sikkerhedsudvalget lader ønsker om løsninger på universitetsplan gå op til
  områdesikkerhedsudvalg.

Opfølgning, kontrol

• Personlige iagttagelser og samtaler,

• lave nye APV'er (instituttet har ekspanderet kraftigt siden sidste APV),

• tage problemerne op i sikkerhedsgruppe og sikkerhedsudvalg.

Arbejdstilsynets dokumenter

At-bekendtgørelser

1108

Bekendtgørelse om arbejde ved skærmterminaler, 15. december 1992.
http://www.at.dk/Overblik/atviden/BEKENDTG/B110892/B110892.HTM

At-anvisninger

4.0.1.1

Arbejde ved skærmterminaler, december 1996.
http://www.at.dk/Overblik/atviden/ANVISNIN/A401196/A401196.HTM

At-meddelelser

1.01.14

Inventar på faste arbejdssteder, december 1998.
http://www.at.dk/Overblik/atviden/MEDDELEL/M1011498/M1011498.HTM

4.06.1

Støj på arbejdspladsen, september 1995.
http://www.at.dk/Overblik/atviden/MEDDELEL/M406195/M406195.HTM

4.08.2

Psykisk træthed, Juni 1996.
http://www.at.dk/Overblik/atviden/MEDDELEL/M408296/M408296.HTM

4.08.3

Stress, marts 1996.
http://www.at.dk/Overblik/atviden/MEDDELEL/M408396/M408396.HTM

4.10.1

Ensidigt belastende arbejde, Januar 1985.
http://www.at.dk/Overblik/atviden/MEDDELEL/M410185/M410185.HTM

4.10.2

Siddende arbejde, november 1985.
http://www.at.dk/Overblik/atviden/MEDDELEL/M410285/M410285.HTM

4.10.3

Ryg-, nakke- og skulderbesvær, April 1998.
http://www.at.dk/Overblik/atviden/MEDDELEL/M410398/M410398.HTM

4.10.4

Ensidigt gentaget arbejde, April 1988.
http://www.at.dk/Overblik/atviden/MEDDELEL/M410488/M410488.HTM

4.10.5

Kortlægning og vurdering af ensidigt, gentaget arbejde, januar 1996.
http://www.at.dk/Overblik/atviden/MEDDELEL/M410596/M410596.HTM

At-cirkulæreskrivelser.

5/1994

Ensidigt, gentaget arbejde
http://www.at.dk//Overblik/atviden/ATCIRKUL/ACIR0594/ACIR0594.HTM