daimiposten er internt meddelelsesorgan for studerende og medarbejdere ved Datalogisk Afdeling, Aarhus Universitet. Indlæggene er ikke udtryk for afdelingens officielle holdning.
![[Kaj Grønbæk]](KGImage2.jpg)
Redaktionen bad om en profil, og det er jo en lidt uvant genre, men her følger altså et skud fra hoften
Jeg er født to en halv kilometer sydvest for Fjelstervang i 1960 (Prøv om I kan finde det på landkortet!). Der tilbragte jeg de første 17 H år af mit liv med roehakning osv. på en gård med 30 tdr. land. Jeg var enebarn og talte dialekt. En sådan start kan bruges som undskyldning for lidt af hvert senere i livet! I 1977 flyttede jeg så på kollegium i Herning, hvor jeg havde gået på gymnasium siden 1976. Jeg blev mat-fys student i 1979.
Jeg havde i mange år tænkt på at blive ingeniør, men jeg var i gymnasiet blevet lidt i tvivl om, hvorvidt det var det, jeg faktisk ville. Jeg havde også fundet en kæreste på kollegiet, så jeg besluttede mig for at blive lidt i Herning. Jeg havde været postafløser mens jeg gik på gymnasiet, så jeg valgte at fortsætte med at arbejde som postarbejder og deltage i aktiviteter i et par lokale politiske foreninger. Den gang kunne man som ung postarbejder godt klare en hel arbejdsdag på ca. tre timer, så der var tid til lidt mere. Jeg gik således på HF-aftenkursus i tre fag, som jeg aldrig havde haft på gymnasiet: Psykologi, Datalære og Samfundsfag. Her lærte jeg i det ene fag om primalskrig og i det andet skrev jeg mit første primtalsprogram på en gammel RC maskine via en TeleTYpewriter.
Efter godt et år som postarbejder mm. tog jeg på Interrail- og »stop«-tur rundt i Europa. Så vendte jeg tilbage til Herning og aftjente 8 mdrs. værnepligt ved Civilforsvaret, hvor jeg kedede mig som »slangetæmmer«. Jeg nåede dog et højdepunkt i forhold til den klassiske barndomsdrøm om at blive brandmand. Jeg fik nemlig under en nattevagt lov til med et nyerhvervet stort kørekort at køre korpsets store brandbil med fuld udrykning forbi flere røde lyskurve for at deltage i slukningen af en af de største brande i Hernings historie byens største farvehandel brændte ned til grunden. De giftige dampe herfra kan måske også være med til at forklare min senere adfærd
Giftige dampe eller ej i løbet af foråret kom jeg til den konklusion, at jeg ville læse i Århus, og at jeg ville læse datalogi-matematik. I gymnasiet var jeg meget interesseret i matematik, og mødet med Datalære og computere havde vagt min interesse.
I 1981 flyttede jeg så til Skjoldhøjkollegiet og startede på Daimi. Her begyndte det for fuld fart med Ruskursus osv. Jeg havde en blandet flok tutorer: nogle var stærkt studenterpolitisk aktive; og et par opfyldte mine fordomme om tørre bogorme. En af de sidste betroede mig da også over en øl på ruskursus, at jeg nok ikke havde de store chancer for at gennemføre, når jeg sådan havde fjollet rundt og lavet uvæsentlige ting efter gymnasiet. Et par af de første bidrog med at understrege, hvor vigtigt det var at engagere sig i studenterpolitikken på stedet. Jeg havde været vant til godt at kunne nå lidt mere end bare at gå i skole/på arbejde, så jeg troede mest på de første. Det betød, at jeg oveni studierne fra starten af blev indrulleret i Studenterrådet, og i de kommende 4 år deltog jeg i en række politiske og sociale aktiviteter på tværs af hold og årgange. Jeg har således som studerende siddet i både Studienævn og Afdelingsbestyrelse. Det var meget lærerigt, men det tog selvfølgelig meget tid oveni studierne. Jeg klarede dog på trods af spådommene fra den nævnte tutor, eksamenerne som jeg skulle. Det blev dog helt klart for mig, at det ikke var matematikken, jeg ville satse på.
Privat havde jeg fået råd til at købe en mellemklasse motorcykel (650 cc), som jeg bl.a. brugte til at besøge kæresten hjemme i Herning engang imellem, så længe det varede motorcyklen beholdt jeg dog i 10 år.
Jeg nåede efter ca. tre år på 2. del og begyndte at interessere mig for Systemarbejde. Systemarbejdsgruppen så lidt anderledes ud dengang. Den bestod primært af Morten Kyng og Lars Mathiassen (nu professor i Aalborg), og Kurt Jensen var også tilknyttet. Der var også adskillige gæster og licentiatstuderende mv. Endelig var der en aktiv gruppe af studerende, der arrangerede specialeseminarer, julefrokoster o.l. indenfor systemarbejde. Jeg gik sammen med Søren »Petri« Christensen og Tove Rolskov i gang med et specialestudium under Lars Mathiassens vejledning (vi blev hans sidste studenter i århus). Vi studerede brug af prototyping og 4. generationsværktøjer i praksis. Som et led i specialearbejdet var vi alle tre ansat nogle måneder i Universitetets Tekniske Forvaltning, hvor vi udviklede et Bygningsregistreringssystem (Byg-Reg) i et 4 .generationsværktøj kaldet MIMER. Vi afleverede speciale i maj 1987, og jeg gik til hovedfag januar 1988.
På den private front var jeg flyttet fra Skjoldhøjkollegiet til et etableret andelskollektiv i en byejendom i Saltholmsgade. Her boede jeg sammen med 5 andre 7 minutters gang fra Daimi. Jeg havde under specialestudiet fået interesse for forskning, og opmuntret af Lars søgte jeg et stipendium, som jeg fik pr. 1. februar 1988 nu med Morten Kyng som vejleder. Jeg ville arbejde videre med prototypingteknikker og -værktøjer gerne i tilknytning til et længerevarende forskningsprojekt sammen med praktikere. Der var adskillige af den slags projekter i støbeskeen på dette tidspunkt. Blandt andet et stort EU-projekt med kodenavnet O4 Object-Oriented OYce Organization. Det var store planer, bl.a. Xerox og Bull var med, og det skulle foregå i Forskerparken. Morten og Ole Lehrmann var de lokale ansvarlige. Projektforslaget alene var adskillige hundrede sider, og jeg kunne se mig selv indgå i adskillige af de »Workpackages« der var specificeret. Jeg var også på et par ture til Xerox EuroParc i Cambridge, England, for at udveksle ideer, og Xerox forærede os 10 InterLisp maskiner, som skulle bruges i projektet. Men så blev der lavet en eller anden rævekage mellem de store edb-firmaer, og den koordinerende partner gik over til et konkurrerende konsortium, og O4 projektet faldt på gulvet.
Det var en skuVelse for alle involverede, men jeg måtte jo videre, og organisere mine egne projekter. Her gik jeg i samarbejde med Susanne Bødker, og vi organiserede en række projekter i mindre målestok, som jeg benyttede som det empiriske element i mit licentiatarbejde. Et kandidatstipendium, som jeg havde dengang, var kun på 2 H år, og bl.a. på grund af turbulensen omkring O4 i starten var jeg ikke helt færdig med min afhandling i august 1990, hvor mit stipendium udløb. Heldigvis havde jeg valgt at skrive min afhandling som en samling af artikler, og i august 1990 havde jeg således tilstrækkeligt med artikler publiceret til, at jeg kunne søge og få en adjunktstilling, som blev slået op indenfor systemarbejde sommeren 1990. Jeg afleverede min afhandling i foråret 1991 og forsvarede den i september 1991.
På den private front havde jeg fundet min nuværende (papirløse) kone, Iben, i andelskollektivet. I februar 1990 fik vi en søn, Jens Emil, der muligvis også var med til at forsinke min licentiatafhandling lidt. Vi var også flyttet i et nyt bofællesskab i et stort hus på Gertrud Rasks Vej sammen med Søren »Petri« Christensen og familie.
Gennem O4 forberedelserne havde Morten og Ole fået så meget erfaring (og blod på tanden), at de tog initiativ til at etablere et lidt mindre EU projekt, og denne gang lykkedes det! Dette projekt hed EuroCoOp, det handlede om samarbejdsstøtte. Sammen med en forskningsrådsbevilling under Pift-programmet til at forske i Eksperimentel Systemudvikling blev disse projekter starten på Devise gruppen, der forenede grupperne: Systemarbejde, Programmeringssprog og Petrinet. Min forskning har således siden etableringen af Devise i høj grad kombineret emner på tværs af de oprindelige grupper.
Der var ikke krav om udlandsophold, da jeg var licentiatstuderende, så jeg kom aldrig afsted. Til gengæld fik jeg bla. gennem besøgene på Xerox og gennem Devise gruppens mange gæster rig lejlighed til at møde folk fra udenlandske forskningsinstitutioner. Jeg har således opbygget et rimeligt godt netværk af internationale kontakter på trods af at være en hjemmefødning. Jeg har således bl.a. arbejdet sammen med folk som Jonathan Grudin, Liam Bannon og Randy Trigg, der alle er anerkendte indenfor Human Computer Interaction (HCI)-, Computer Supported Cooperative Work (CSCW)- og Hypermedie-forskning.
Sidstnævnte Randy Trigg, Xerox Parc, mødte jeg for første gang under et besøg i 1988. Han installerede dengang NoteCards på min Xerox maskine. NoteCards er et af de legendariske hypermediesystemer, der er udviklet længe før www. Erhvervelsen af den fleksible Xerox med InterLisp programmeringsomgivelsen og Notecards gav mig lyst til at kaste mig over programmering og eksperimenter med brugergrænseflader og hypertext. Jeg besøgte Randy på Parc i 1989, og han kom senere til Danmark og var ansat på Informations- og Medievidenskab og Daimi i ialt 3 år. Han var interesseret i at lære om Skandinaviske traditioner indenfor objekt-orientering og systemudvikling med brugere, og jeg var interesseret i at lære om hypertext og brugergrænseflader. Xerox maskinerne røg ud, og vi kastede os over Macintosh og Mjølner Beta Systemet. Jeg arbejder idag stadig sammen med Randy, der nu arbejder med Cooperative Design på Xerox Parc. Vi skriver artikler og bog sammen hovedsagligt om teoretiske emner indenfor hypermedieområdet.
Randy og jeg arbejdede i starten af Devise gruppens eksistens sammen i en række projekter: Vi designede og implementerede en første prototype i Beta af en grafisk InterfaceBuilder baseret på meta-programmeringsprincipper. En stipendiat og en programmør blev involveret i dette projekt, der i dag er resulteret i Frigg, som bruges på dProg2 og dSA. Under starten af EuroCoOp projektet i 1990-91 designede og implementerede vi (igen i Beta) kernen af det, vi sammen med flere andre i Devise gruppen har udviklet til Devise Hypermedia Frameworket. Dette objekt-orienterede framework har været centralt i forhold til den prototyping af CSCW systemer, som Morten Kyng, Preben Mogensen og jeg har gennemført sammen med A/S Storebæltsforbindelsen i EuroCoOp og det efterfølgende EuroCode projekt. Mit forskningsmæssige engagement i disse projekter har været en blanding af teknisk udvikling af hypermedie på den en side, og på den anden side udvikling af cooperative design teknikker til CSCW-systemer. Ovennævnte aktiviteter optog store dele af min adjunktansættelse, og i foråret 1994 blev der indenfor Eksperimentel Systemudvikling opslået en lektorstilling, som jeg søgte og fik.
Privat fik jeg i januar 1994 endnu en søn, Asbjørn, og på grund af pladsmangel på Gertrud Rasks Vej flyttede Sørens familie til Fulden Mølle i oktober 1994.
For tiden arbejder jeg med at udvikle en åben hypermedie-service til www baseret på Devise Hypermedia Frameworket. Vi præsenterer det første resultat af dette arbejde på konferencen Hypertext 97 i april. (Flere detaljer på min hjemmeside www.daimi.aau.dk/~kgronbak).
Jeg arbejder også med at positionere Devise-gruppens hypermedie-forskning i forhold til de nationale initiativer på multimedieområdet. Her håber jeg bla., at det bliver muligt at arbejde videre med integrationen af Devise Hypermediet og www for at nå frem til et nyt koncept for samarbejdsstøtte på www og internet.
Endelig har jeg, sammen med Morten Kyng og lærere fra en række humanistiske institutter, i efteråret 1996 siddet i en initiativgruppe, der har fremsat forslag til oprettelse af multimedieuddannelser ved Århus Universitet. Uddannelserne skal kombinere teknisk/naturvidenskabelige emner med humanistisk/formidlingsmæssige emner. Forslaget er godkendt på begge fakulteter og er af Rektor fremsendt til Undervisningsministeriet pr. 1. 2. 1997. Under forudsætning af Konsistorium og Undervisningsministeriets godkendelser kan uddannelserne starte fra efteråret 1997. Man kan få et kig på forslaget på www.daimi.aau.dk/~kgronbak/MM/MMUdd.pdf.
Så er der vist ikke mere -- øh, fritiden? Tjaeh der er faktisk ikke så meget tid tilbage, efter arbejde, familie, hus og have, men jeg får da spillet badminton en gang om ugen.
Sidste ændring: fredag d. 2. januar 1998.