DEL 3 (6'10")
- 3. Forståelse ((( vidensperspektiv ))):
Eftersom vi var igang med at snakke om aktivering, vil jeg nu gerne aktivere dig, seeren, vha. følgende puslespil.
Se venligst på følgende talsystem; hvor 'et' er skrevet således, ... 'to' således, ... osv.
Du får ti sekunder.
((( Lær venligst udenad )))
Nu vil jeg så gerne have dig til at skrive de sidste fem cifre af mit kontor-telefonnummer '1' '8’ '7’ '2’ '5’ vha. dette talsystem.
Vi, homo sapiens, er ret dårlige til at lære og huske tilfældige informationer.
Psykologer hævder, at vi kun er i stand til at have 7 +/- 2 stykker af tilfældig information i vores korttidshukommelse.
Hvad nu, hvis jeg viste dig følgende figur.
Som du kan se, er 'et' i dette talsystem i øverste højre hjørne og derfor skrevet således,
hvorimod, for eksempel, 'otte' er nederst og derfor skrevet således.
Nu vil jeg tro, at du kan skrive hvad som helst i dette fjollede talsystem de næste 65 år.
Pointen er, at vi som mennesker lærer ved at associere ny og ukendt information med gammel og kendt information.
Eller, at vi bygger ny information oven på gammel information.
I dette tilfælde var det nemt, vi udnyttede blot, at alle kender en bestemt geometrisk figur;
'#'-symbolet - samt standardplaceringen af tallene på en telefon.
Men når vi underviser i semantik, fertilisation, eller politisk magt teori, eller romansk litteratur,
er det ikke oplagt, hvad de studerende ved, eller hvordan de ved det.
Pointen er, at viden er konstrueret som et resultat af den lærendes aktivitet.
Dette står i skarp kontrast til den gamle - nu forkastede idé - at viden er transmitteret fra en underviser til en passiv elev.
Transmission er ikke den måde, mennesker lærer på;
det er derimod aktiv videns-konstruktion.
"Læring finder sted igennem den aktive studerendes adfærd:
det er, hvad han gør, han lærer, ikke, hvad underviseren gør."
Men aktivering i sig selv, er ikke nok.
Vi har også behov for en teori om forståelse,
Professor John Biggs har en sådan teori.
SOLO taksonomien, en forkortelse for strukturen af det observerede resultat af læringen,
skelner mellem fem niveauer afhængigt af de kognitive processer, som er nødvendige for at opnå dem.
Det laveste niveau i taksonomien, level et, er kendt som det "præ-strukturelle" niveau på hvilket, den studerende
ikke har nogen forståelse, benytter irelevant information, eller har fuldstændigt misforstået pointen.
"Et sidste eksamensspørgsmål; hvad er en ko?"
"Øhhh...?"
Niveau to er også kendt som det "uni-strukturelle" niveau, hvor den studerende har fokus rettet mod kun et enkelt relevant aspekt.
Her har den studerende evnen til at identificere, til at udføre en procedure, og/eller recitere.
"En ko er når man malker."
En studerende på det "multi-strukturelle" niveau, niveau tre,
kan fokusere på adskillige relevante aspekter, men kun uafhængigt af hinanden.
Han evner at klassificere, kombinere, enumerere, osv...
"Køer giver os mælk, og når de slagtes, giver de os olie, kød, fedt, ben, ... og læder."
På niveau fire, som kaldes det "relationelle" niveau, kan den studerende nu sammenholde og integrere adskillige dele
og opnå en sammenhængende helhed.
Detaljer er sammenholdt med en konklusion, hvis mening er forstået.
Han har evnen til at relatere, at sammenligne, at analysere, osv...
Den essentielle forskel mellem en 'Jersey' ko og en 'Hereford-Angus' ko er, at 'Jersey' koen
producerer meget mere mælk, men er til gengæld meget mindre.
På det femte og højeste niveau, det "udvidede abstrakte" niveau,
kan den studerende nu generalisere strukturen ud over den information, han har fået,
og sågar producere nye hypoteser og teorier, som så efterfølgende kan testes.
"Køer, eller kvæg, er domestikerede ungulater - medlemmer af bovinae-underfamilien."
"For mig tyder det på, at mennesket må være den udslagsgivende årsag til diversifikationen af kvæg,"
"fordi de var selekteret afhængigt af deres genetiske karakteristika, så som styrke, mælk, kød, størrelse, farve og adfærd, for blot at nævne et par stykker."
Vi kalder niveauerne fire og fem for 'dybdeforståelse'.
"Undskyld, men er dette ikke det samme som i sidste uge bortset fra ...?"
Niveauerne to og tre kalder vi for 'overfladeforståelse'.
"Vent, er det et kolon eller et semi-kolon?"
|  
|