DEL 1 (4'20")
- 1. Læring ((( de studerendes perspektiv ))):
Det her er Susan, Susan er en 23-årig datalogistuderende ved universitetet.
Idag har hun en forelæsning i semantik, hvilket hun glæder sig meget til.
Susan kan godt lide virkeligt at komme i dybden med tingene; at opnå forståelse...
((( Halleluja! )))
Hun tænker ofte over muligheder, implikationer, anvendelser og konsekvenser af det, hun lærer.
Susan kan karakteriseres ved en præference for dybdelæring.
Hun anvender ofte og helt spontant højere kognitive processer.
Blot hun har et pensum, lærer hun stort set af sig selv.
Faktisk kan vi næsten ikke forhindre hende i at lære.
Men det er slet ikke hende, vi har fokus rettet mod idag, det har vi til gengæld mod Robert...
Men hvor er Robert?
Ahh, dér har vi ham.
Robert er også en homo sapiens, samme alder, også datalogistuderende og har også semantikforelæsningen idag.
Men Robert er en anden slags studerende.
Hans mål er ikke at opnå forståelse.
Faktisk er Robert ikke nødvendigvis specielt interesseret i at lære.
Hans mål med at gå på universitetet er anderledes; hans mål er at få et stykke papir og et håndtryk fra en vigtig mand med gråt hår...
...at bestå eksamener og få et diplom, så han kan få et okay arbejde.
Robert kan karakteriseres ved en præference for overfladelæring.
Han vil ikke anvende højere kognitive processer, med mindre han virkelig virkelig virkelig har behov for det.
Han vil springe over, hvor gærdet er lavest, for at nå sit mål med så lille en indsats, som overhovedet muligt.
((( underviser igang med at forelæse )))
Lad os prøve at kaste et blik ind i auditoriet for at se, hvordan Susan og Robert klarer sig.
Lad os prøve at kigge lidt nærmere.
"Mmmm - dette er interessant...!"
Så lad os prøve at se på Robert.
"Åhhh - er der ikke snart pause...!"
Her kunne man så tro, at Robert er den eneste skyldige i denne situation;
at han er den eneste, der har et ansvar for sit middelmådige udbytte af undervisningen.
Men Robert har bare et andet mål end Susan; han reagerer blot på et system.
Statistikkerne taler også deres tydelige sprog - og kan give os anledning til at handle anderledes.
For 20 til 30 år siden var der flest Susan'er ved universiteterne.
Men i takt med, at der optages flere og flere studerende på universiteterne, er der idag nu flere Robert'er end Susan'er.
Dvs. at vi har et stort problem, som er vigtigt - for ethvert ansvarligt samfund - at forholde sig til.
Men inden, vi forsøger at løse det (altså Roberts læring), må vi lige se på situationen fra et andet perspektiv.
|  
|