Department of Computer Science - Daimi Aarhus Universitet
Home |  Contact |  Research |  Courses |  Curriculum |  Library |  Local |  Search

At koble klogt og sende klart

Forelæsningen er på mange universiteter den mest udbredte
undervisningsform, (og på Datalogisk Institut, AU, udgør forelæsninger
en særdeles høj andel af den samlede undervisning).

Megen undervisning planlægges som forelæsninger for store hold og
megen holdundervisning afvikles reelt som forelæsninger. Der har ofte
været sat spørgsmålstegn ved forelæsningers effektivitet. Det er
bl.a. sagt, at "forelæsningen er den proces, hvor lærerens noter
overføres til de studerendes noter gennem to hjerner - uden at afsætte
spor i nogen af dem." Udsagnet er forkert. Det er nemlig
velunderbygget at underviserne lærer en masse af at forberede og give
forelæsninger. De studerendes udbytte af forelæsninger er derimod
meget svingende.

(i) At koble klogt ...

Forskning fra 70'erne (hvor forelæsningerne for alvor var i modvind)
og fra de seneste år på en række amerikanske østkyst-universiteter
viser, at forelæsningers bidrag til de studerendes forståelse af et
stof, og de studerendes evne til at huske pointer fra forelæsningerne,
i afgørende grad afhænger af, i hvilket omfang det lykkes forelæseren
at aktivere de studerende under forelæsningen.

Oplægget vil redegøre for denne forskning om forelæsninger og deres
effekt og på den baggrund give tips til at forbedre forelæsningen

(ii) At sende klart ...

Retorik er en 2400 år gammel erfaringsvidenskab om, hvordan man
effektivt formidler sit budskab til en given gruppe. I forelæsningens
anden del argumenteres der for, at universitetsforelæsere i dag kan
lære meget af klassisk retoriks overvejelser om de tre kilder til at
virke overbevisende:

1.    logos,
2.    ethos,
3.    pathos

og de fem bearbejdningsfaser ved udarbejdelse og gennemførelse af
foredrag/forelæsninger:

1.    Inventio: Hvilke argumenter skal bruges?
2.    Dispositio: I hvilken rækkefølge skal tingene siges?
3.    Elocutio: Hvordan skal tingene siges?
4.    Memoria: Lær talen udenad!
5.    Actio: Hvordan skal talen fremføres

Oplægget vil kort redegøre for retorikkens grundbegreber og uddrage en
række "tips and tricks" til forelæserne/oplægsholdere (undervisere
såvel som studerende) med henblik på at sende effektivt.

På den baggrund bliver der lagt op til udveksling af erfaringer om
brugen af forelæsninger i undervisningen.

Bemærk: Foredraget afholdes på dansk.

Go to new website - cs.au.dk