ALLE NUMRE | REDAKTIONEN | JOBOPSLAG | KØB/SALG

Printervenlig version

Nyt fra Kunstforeningen Katrinebjerg

Sæt X i kalenderen torsdag d. 23. november kl. 15, hvor kunstforeningen afholder fernisering på Katrinebjergs Neo-nepotistiske udstilling i Ada-333 efterfulgt af en generalforsamling.

 

Fernisering

Alle er velkomne til ferniseringen hvor der vil blive udstillet værker af Helle Mathiasen, Helle Fibiger, Niels Vollertsen, Susanne B. Andersen, Jette Gejl, Elsie Heitmann samt tekstilkunstner Kirsten Schou-Jørgensen. De er alle enten selv ansatte i IT-parken eller i familie med folk der enten er studerende eller arbejder i IT-parken. Hver kunstner udstiller 1-3 værker, og det er medlemmernes opgave til generalforsamlingen at stemme om hvilket værk der skal købes af foreningen.

Generalforsamling

Ferniseringen efterfølges af en generalforsamling for foreningens medlemmer. Sidste punkt på dagsordenen er en auktion og bortlodning af de indkøbte kunstværker. I år er det den lyserøde flodhest af Klaus Bahnsen der sættes på auktion. Medlemmer byder på værket med lodder for 1 års medlemskab. Efter auktionen bortlodes kunstværker af Inge Lise Rasmussen og Jørgen Mikael Andersen.

For at deltage i auktion/bortlodning skal du mindst have betalt kontingent for 12 måneder, svarende til 1 års medlemskab. Hvis du har lyst til at deltage, kan du stadig nå at melde dig ind, ved at kontakte enette@birc.au.dk.

Se http://kunstforeningen.katrinebjerg.net/ for yderligere information

Trådløst netværk

IT-parken har nu omlagt det tråløse netværk i overensstemmelse med universitetes IKT-plan. I forbindelse med denne omlægning tilbydes der en række nye muligheder, som forbedrer internetforbindelse for ansatte, studerende og gæster. I store træk er det Rektors beslutning omkring trådløst netværk til studenterområder der har fået tingene til at falde
fornuftigt på plads.

Ud over i IT-parken er omlægningen også gennemført eller på vej flere andre steder:

  • Fysik er omlagt
  • IKT-planen omfatter områderne ved Matematik, så de er på vej
  • En række af de størrer auditorier er omlagt og andre på vej
  • I forbindelse med byggesager kommer f.eks. Geologi i Kunstbygningen og IT-huset.

Som det ser ud nu, er opbakningen til løsningen så stor, at den med tiden vil blive universitets fælles løsning.

AUWLAN og eduroam

Som bruger vil man møde 2 nye trådløse netvæk: AUWLAN og eduroam.

  • "eduroam" er et nyt fælles europæisk projekt som tilbydes. Det fungere  kun på ny harvare, og vil ikke ses meget i IT-parken. Man kan læse mere på: http://www.forskningsnettet.dk/eduroam/

 

  • "AUWLAN" er det sted vi får den største ændring. De tilbyder nu 2 typer forbindelser:

    "VPN" der kører videre som det sikrede (krypterede) tilbud, der får den enkelte maskine til at opføre sig, som den er på daimis netværk.

    "Blue Socket" er en validerings-boks der giver adgang til Internettet. Starter man en browser efter man er kommet på nettet, vil man få en logind side som på billedet. Ansatte og studerende kan hermed få netadgang ved at logge ind med mailadresse. Til vores gæster kan vi i selvbetjeningen (https://mit.au.dk/da/) oprette en gæstekonto med 1,2 eller 7 dage gyldighed.

  • "AUWIRED" er VPN og Blue Socket som ovenfor, men "kablet" til væg-stik.    Disse er allerede i drift f.eks ved alle tilhører pladser i auditorierne i IT-huset, og en omlægning af fælles stik imøde/undervisnings rum, aktive stik i fællesområder osv. Disse stik vil  være mærket med en blå "AU" label.

Fejl og mangler på ovenstående netværk vil blive bragt videre til Datakontoret der står for driften af de trådløse net på Univesitetet. Det kan i samme forbindelse oplyses at man IKKE må tilslutte trådløse accespunkter til datalogis netværk uden aftale med it-staben.


Distinguished Lecture Series in Computer Science

"Computing versus Human Thinking" by Peter Naur, Dept. of Computer Science, University of Copenhagen

The lecture will be an overview of the author's contributions to the theme "Computing versus human thinking" from a period of 50 year. These contributions concern: description as the core issue of science and scholarship; programming language, computer and computer program description; forms of description of human mental life; the defect of philosophical notions of knowledge as forms of mental representation; in relation to the human/computer interface, the rejection of the classical psychological description of mental life.

The most recent contribution is the synapse-state theory: a description of mental life in terms of a network of neurons, synapses, and nodes in which the neurons meet. The central issue of the theory is the embodiment of habits in the plastic states of the sunapses, each state determining the way that synapse transmits neural excitations.

Time: Friday November 3, 2006, 14:30 to 15:30

Place: IT Huset, Store Auditorium

Filmpremiere og informationer til de studerende

Fredag den 10. november 2006 (14:00 – 14:45) er der et kort og præcist ekstraordinært arrangement for studerende og ansatte ved Datalogisk Institut. Programmet ser ud som følger:

  • Gratis fadøl (sponseret af DAIMI)
  • Fremlæggelse af idéer til en datalogisk studenterforening ved repræsentanter fra ”Det Aktive Studenter Initiativ”
  • Informationer om den nye bacheloruddannelse (ved Michael Schwartzbach)
  • Premiere på kort-filmen ”Teaching Teaching & Understanding Understanding” (19 min).

Filmen er lavet og produceret her på DAIMI med hjælp fra IMV og CAVI; en lang række studerende, Ph.D. studerende og ansatte medvirker i filmen. Den bruges allerede internt på universitetet i forbindelse med
undervisningsudvilking – og både København og Ålborg Universitet har vist interesse for at benytte den til lignende formål. Vi henviser til filmens hjemmeside for mere information:

http://www.cs.au.dk/~brabrand/short-film/

Alle ved instituttet er velkomne.

 

Ny IT-bachelor uddannelse

Datalogisk Institut planlægger til næste efterår (2007) at udbyde en ny IT-bacheloruddannelse. Denne plan er for tiden til godkendelse hos ministeriet for Videnskab, Teknik og Udvikling og imens foregår arbejdet med at konkretisere indholdet, hvorfor nedenstående beskrivelse godt kan ændre sig noget inden næste efterår.

Ideen bag den nye uddannelse er at rekruttere flere studenter til IT-faget på universitetsniveau. Til dette formål vil den nye IT-bachelor sigte bredere end det traditionelle datalogistudie og også lægge vægt på at være en afsluttet 3-årig uddannelse, der kan føre direkte til arbejde i erhvervslivet. Indholdet af det nye studie er inspireret af en løbende dialog med IT-branchen, der specielt blev intensiveret under sommerens debat om optag, gennemførelse og frafald på datalogiuddannelserne. Oprettelsen af nye IT-uddannelser er også et vigtigt punkt på Universitetets udviklingskontrakt med VTU og med det aktuelle arbejde prøver vi at fremskynde realiseringen af dette med et helt år.

Den nye IT-bachelor har en anderledes struktur end vores traditionelle studier og involverer større indslag af projektarbejde. Desuden tilbyder den som noget helt nyt lønnet praktikarbejde og internships i det såkaldte "5. kvarter" i sommerperioden. For at kunne realisere disse tiltag vil der være en kapacitetsbegrænsning på optaget til den nye uddannelse.
Visionen bag uddannelsen er, at bacheloren skal uddannes specifikt til udvikling af nye IT-produkter. Indenfor dette arbejde kan vi identificere tre primære roller: design af produktet (Product), implementering af produktet (Software), og markedsføring af produktet (Business). Alle tre aspekter skal naturligvis tænkes ind fra starten af et sådant projekt og kunne samordnes undervejs. De tre roller svarer til tre specialiseringer af IT-bachelor uddannelsen, som studenterne kan vælge efter de første 1.5 år. Studiet er bygget op over følgende skabelon:



Det ses, at studiet har en del kurser til fælles med datalogistudiet og generelt lægger stor vægt på konkrete færdigheder indenfor software. Dette modsvarer direkte erhvervslivets behov, idet der fx er brug for "dataloger med forretningsforståelse" snarere end "forretningsfolk med datalogisk forståelse". Denne balance er også formuleret af vores dekan på følgende måde: "En æblekniv er først og fremmest en kniv, ikke et æble med en skarp kant!". Følgende kurser svarer enten direkte til datalogiske kurser eller også vil der som angivet med ~ blive lavet en ny variant, som i enkelte tilfælde bliver fælles med datalogi:

- Calculus 1
- Calculus 2
- dIntProg
- dProg2
- dWebTek
- dADS 1
- Great Computer Innovations ~ dPersp
- Computers and Networks ~ dMasArk
- Interaction Design ~ dBrug
- System Development 1 ~ 0.5 * dEkspSys
- Information Systems ~ dDB
- Statistics ~ 0.5 * Matematisk Modellering 1
- Philosophy of Computer Science

Generelt kan man dog sige, at kurserne på IT-bacheloren vil få et mere praktisk tilsnit og at mange datalogiske teorier og teknologier fortsat kun vil høre til den specialiserede datalogibachelor.

De øvrige kurser og aktiviteter er specielle for IT-bacheloren. I 4. og 10. kvarter ligger to større projektforløb, hvor deltagerne i grupper der involverer alle tre specialiseringer skal designe, udvikle og markedsføre mindre IT-produkter. Det ses også, at hver specialisering udgør 30 ECTS svarende til en fagpakke. På softwarespecialiseringen vil Datalogisk Institut udbyde disse kurser, på businessspecialiseringen tænkes de udbudt af Handelshøjskolen, og på productspecialiseringen retter vi blikket mod Arkitektskolen. Arbejdet med det konkrete indhold pågår naturligvis stadig.

I det "5. kvarter" tilbyder vi studenterne lønnede praktikophold eller internships på IT-virksomheder. Efter det første år tænker vi mest på de store firmaer i lokalområdet, men efter det andet år ser vi gerne, at der indgås aftaler med udenlandske firmaer. Disse ophold skal indeholde et element af uddannelse, der dog ikke giver ECTS point. I stedet vil hvert ophold bliver efterfulgt at et 5-ECTS praktikrapporteringskursus, hvor studenterne skal udarbejde en rapport om deres erfaringer.

Med dette nye tiltag håber vi at kunne supplere datalogiuddannelsen med et tilbud til en bredere skare af ansøgere. Dette vil forhåbentlig øge produktionen af højtuddannede IT-folk til glæde for hele samfundet. Vi håber også at kunne øge rekrutteringsgrundlaget til vores nuværende kandidatniveau, idet IT-bachelorer med softwarespecialisering vil kunne optages på kandidatuddannelserne i datalogi og teknisk IT. Vi vil også holde nøje øje med erfaringerne fra den nye IT-bachelor, for at se om visse af de nye tiltag med fordel også kan udnyttes på den eksisterende bacheloruddannelse i datalogi.

It-camp for piger på Katrinebjerg

Der har været afholdt it-camp for piger i IT-byen Katrinebjerg. Der var tilrettelagt tre spændende dage i efterårsferien for dygtige unge piger, der tænder på fremtidens design og anvendelse af it. Campen var arrangeret af projektmedarbejder Karen Falkenberg Lund for Alexandra Instituttet

Som udgangspunkt forventede vi ingen forkundskaber indenfor it og teknologi fra teenagepigerne, der tilmeldte sig it campen. Heldigvis blev vi glædeligt overraskede. Det var 27 friske, spørgelystne og videbegærlige piger, der er daglige brugere af it i mange sammenhænge, vi fik besøg af.

Der var tilrettelagt et stramt fagligt program for pigerne, der indeholdt en bred vifte af discipliner indenfor it-fagene. Der var planlagt designworkshop, programmering til mobiltelefonen, forelæsninger, møde med kvindelige rollemodeller og meget mere i de tre dage arrangementet strakte sig over. Campen er både tænkt som en slags erhvervspraktik for pigerne, der kan give dem en smagsprøve på, både hvad det vil sige at være studerende og at arbejde med it på et professionelt niveau. Desuden var der også et socialt aspekt i at lade piger fra hele landet mødes og opleve et hyggeligt fællesskab omkring det it-faglige.

Pigernes møde med kvindelige rollemodeller med forskellige erhvervskarrierer var et vigtigt indslag på campen. Vi ønskede at vise, hvor mange karrieremuligheder både indenfor det offentlige og det private erhvervsliv, der er i at tage en it-uddannelse. Desuden var kvinder i erhvervslivet repræsenteret ved et besøg på softwarevirksomheden Systematic. Også her var pigernes indsigt i fremtidens brug af it og komplikationerne ved det digitale imponerende. Her blev de meget pædagogisk introduceret til det ellers komplekse udviklingsarbejde omkring Den Elektroniske Patientjournal. Det ramte klart mange af pigernes interesse og de spurgte f.eks. flittigt til mange konkrete dilemmaer ved brugssituation omkring EPJ og design af brugergrænseflader.

Ud over at denne flok piger gav udtryk for stor begejstring og entusiasme efter mødet med it, er det også håbet, at de unge pigers interesse for it vil række videre end til netop denne gruppe. Det er en af grundende til at afholde campen. Mere opmærksomhed omkring potentialet med en it-ddannelse blandt de unge, burde være argument nok for at tiltrække flere studerende – piger som drenge. Heldigvis har pressen udvist stor interesse for projektet og vi har en forhåbning om, at pigerne desuden vil virke som ambassadører, når de vender tilbage til deres respektive skoler og gymnasier. Hele campen fungerede under overskriften ’Fremtiden er for vigtig til at overlade til mændene’ Flere af pigerne glædede sig til at komme hjem og fortælle lærere og drengene i klassen, at de iført deres smarte pink t-shirts påtrykt samme logo havde arbejdet med it i efterårsferien. Så hvis deres entusiasme holder, så behøver vi ikke være bange for manglende kvindelig engagement i fremtidens it.

Ud fra de meget positive tilbagemeldinger pigerne har givet udtryk for både personligt og i forbindelse med evalueringen af campen lader det til, at vi har opnået at rykke på nogle af pigernes fordomme omkring it branchen. Næsten samstemmende lyder det fra pigerne, at campen har ændret deres opfattelse af it og at de måske kunne overveje en fremtidig uddannelse indenfor området. Dermed er campen et konkret initiativ i en mere langsigtet indsats overfor den svigtende tilslutning til it-uddannelserne.

Links

Campens hjemmeside: http://www.alexandra.dk/it-camp

Harddisken, 21. okt. 2006 kl. 21:00 på DRs P1. It camp på Katrinebjerg pigernes oplevelser: http://www.dr.dk/P1/harddisken/Udsendelser/2006/08/2006/10/20100116.htm

Harddisken 21. okt. 2006 kl. 21:00 på DRs P1. It camp på Katrinebjerg, arrangørerne fortæller: http://www.dr.dk/P1/harddisken/Udsendelser/2006/08/2006/10/20100322.htm

 

Tilpas - på den svære måde

I uge 43 havde naturvidenskab besøg af 195 elever fra niende og tiende klasse.  De kom fra over firs forskellige skoler, så den geografiske spredning var stor.

160 af dem var omkring datalogi og af disse var ca 20 også omkring bioinformatik.

Om fredagen var der fælles program for alle 195 og de sluttede af med at udfylde et evalueringsskema.
Her er lidt løse pluk fra datalogibesvarelserne:

"Ikke svært nok til mig. For børnehaveagtigt."
(Den slags var der kun 1 af).

"Det her var måske den mest spændende dag på nogen punkter"

"Jeg synes det var perfekt"

"Længere ædetid - siddepladser i det blå rum"

"De var alle anderledes men gode på deres egen facon"

"Jeg synes, det har været fint og det har virkelig givet mig indblik i faget"

"Der var styr over det hele, og gratis mad"
(Det var den dag, hvor der var reception i anledning af Masterplan 2011)

"Der var hele tiden en god stemning mellem lærere og elever"

"Gå for langt. Lægge bygningerne tættere på!"

"Tilpas tempo, så man kunne følge med"

"Kunne rigtig godt lide 3d undervisningen og animation"

"Datalogi er undervurderet"

"Det var noget temmelig svært stof"

"Var vild med stedet og måden at studere på samt afviklingen af opholdet"

"Tilpas - på den svære måde"

"Mere programmering af minihjerner"

"Det var svært at lave det første med regelmæssige udtryk"

"Godt! specielt det foredrag med robotterne var super."

"Eventuelt have prøvet at styre hjertet selv"


Generelt ser langt de fleste ud til at have fået et godt udbytte af dagen på datalogi, hvilket ovenstående gerne skulle vise.  Og tak til de mange, der gav en hjælpende hånd i ugens løb.  Det har været en stor fornøjelse at arrangere, så mon ikke fakultetet gentager spøgen til næste år på samme tid (dvs ugen efter efterårsferien).

Ny kaffestue for Datalogi

Det er besluttet at Daimi's Kaffestuen skal flyttes til de lokaler i Bush bygningen der tidligere har været anvendt til kantine. Det vil
give bedre plads og nye muligheder for at skabe et endnu bedre miljø for alle medarbejdere ved instituttet.

Hvis du har lyst til at være med til at bidrage med gode ideer er du velkommen til at møde op i Turing-230, på mandag den 6. november kl 14.00.

På mødet skal der diskuteres ønsker til indretning, møbler, køkken, hvidevarer, udstillinger,...

På vegne af lokaleudvalget,

Søren Christensen

P.s., jeg sørger for en kop kaffe, og en stol, til alle dem der på forhånd sender mig en mail om at de kommer :-)

 

 

 

 

 

 

Lynet slog ned i Katrinebjerg

I kælderen under Bush har Datalogisk Institut mange år haft en A0 printer (i daglig tale kaldet plotter), som i forbindelse med et lynnedslaget er gået i stykker. Det ser ikke ud til den kan repareres.

Da printere falder meget udenfor instituttets nuværende printerstrategi med drift og kontering, er der ikke planer om at anskaffe en erstatning.

I stedet henviser vi til trykkeriet på NAT, som kan levere storformat i flere kvaliteter, og som regel fra dag til dag.
Se evt. : http://www.nat.au.dk/default.asp?id=5377&la=DK

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Søren Ertmann.

Anja bedste 'newcomer' inden for internetforskning

Anja Bechmann Petersen, ph.d.-studerende ved Institut for Informations- og Medievidenskab - er blevet tildelt 'Graduate Student Prize' for bedste ph.d.-paper ved verdens største årlige konference inden for internetforskning.

Anja Bechmann modtog prisen fra den internationale sammenslutning af internetforskere (AOIR) ved den årlige konference om Internetforskning i Brisbane, Australien. Hendes prisbelønnede paper hedder 'Internet and Cross Media Productions' og er nu publiceret i det australske tidsskrift AJETS. Det er baseret på hendes ph.d.-projekt, der handler om medievirksomheders strategiske brug af forskellige typer medier, som tv, radio, mp3-afspillere, mobiltelefoner, aviser og websider.

- Det er en stor ære, at meget prominente forskere inden for internetforskning valgte min artikel som den bedste, siger den glade prisvinder.

 

 

Kickoff for nyt netværk om digital kunst og oplevelser

 Tid Tirsdag den 14. november

Sted Auditoriet i It-huset, Åbogade 15 med efterfølgende reception i Århus Kunstbygning, J.M. Mørks Gade 13

Pris Gratis, men tilmelding er påkrævet

Tilmelding www.teknenet.dk senest den 6. november

Tirsdag den 14. november lyder startskuddet for TEKNE – netværk for digital kunst og oplevelser. Braget kan opleves i IT-Husets auditorium, og lyden vil blandt andet forplante sig til foredrag, workshops og kunstpauser.

Digitale sammenslutninger

TEKNE er et netværk, der skal samle de digitale kræfter, der findes rundt om i landet i form af forskere, kunstnere og virksomheder med digitale kompetencer. Sammen skal de skabe et forum for vidensdeling, samarbejde og projektudvikling. Netværket giver de tre aktørgrupper mulighed for at inspirere hinanden på tværs af interesser og fagligheder og dermed løfte niveauet for digital kunst og oplevelser.

Musik som aflytter lytteren

Opstartsarrangementet byder på smagsprøver inden for de forskellige faggrupper i TEKNE i form af forskellige workshops. Bag workshoptitlen ’Kunsten der ikke vil hænge stille på væggene’ gemmer der sig overvejelser om, hvilken rolle den digitale kunst kan spille i forhold til gallerier, museer og i offentligheden. En anden workshop vil give en introduktion til adaptiv musik, som er musik, der tilpasser sig lytterens bevægelser.

International digitalfestival

At startskuddet for TEKNE ligger i november er ingen tilfældighed, for i november måned er Århus vært for den internationale festival for digital kunst ”On the Edge”.

Århus Kunstbygning vil derfor byde på rundvisninger på udstillingerne ”Ødelagte Verdener” og ”På Kanten”, hvoraf den sidste er kurateret direkte til festivalen, og den første indeholder en række digitale kunstværker.

 TEKNE består af fire kerneaktører med hver deres kompetencer

  • CAVI (Visualisering og interaktion)
  • DIEM (Elektronisk lyd og musik)
  • Center for Digital Æstetik-forskning (Digital kunst)
  • Institut for Design, Arkitektskolen Århus (Rum, design og oplevelse)

 TEKNE kommer af det oldgræske ord for kunst og håndværk (techné).

Ordet ”teknologi” er en blanding af ordene techné og logos (oldgræsk ord for sprog og fornuft)

Katrinebjerg-team udstiller digital kunst på Vejle Kunstmuseum

Fra lørdag 28. oktober 2006 og frem til søndag 14. januar 2007 viser Vejle Kunstmuseum særudstillingen ”Eyes On <-> Hands On”. Der er tale om tre 3D-stereotaktiske værker af Jette Gejl Kristensen, som er ansat som gæsteforsker på CAVI. Værkerne er da også skabt i samarbejder med CAVI.

Andre samarbejdspartnere er lektor i datalogi Peter Møller-Nielsen, som har stået for programmeringen, og professor Wayne Siegel fra det Jyske Musikkonservatorium, der har komponeret den elektroniske musik.

Se mere her ( http://www.vejlekunstmuseum.dk/SEEEMS/8069.asp)

3D-installationen STEN

Faktabox:

At værkerne er stereotaktiske betyder, at at værkerne vises i stereo og skal opleves med specielle stereobriller.

Nyt om navne

Martin Lange is an assistant professor at the chair for theoretical computer science of the Ludwig-Maximilians-University of Munich, Germany. He obtained his PhD from the University of Edinburgh where he studied under the supervision of Colin Stirling at the Laboratory for the Foundations of Computer Science from 1999-2002. Prior to that he studied computer science at Aachen University of Technology and obtained a diploma (MSc) in 1999.
His main research areas are formal languages, automata and logics, in particular modal and temporal logics. During his PhD studies he has developed game-theoretic characterisations for their decision problems. In recent years he has focussed on the categorisation of highly expressive temporal logics.
He has published 30 refereed papers in journals, conference and workshop proceedings, reviewed for several journals and conferences and is a member of the programm committee for ICALP'07, track B.
His main scientific achievement is the proof of a complexity-theoretic lower bound for a certain dynamic program logic which had been open for ca. 20 years.
Martin will spend a 12 month sabbatical at DAIMI (Sep 06 - Aug 07).

 

Ny medarbejder på Alexandra Den allestedsnærværende Karen Falkenberg Lund er fra 15. november ansat på Alexandra Instituttet som netværkskoordinator fire dage om ugen. Karen har tidligere været projektleder på en del projekter på både daimi, imv og Alexandra.
Senest fulgte hun i efterårsferien den succesrige it-camp for piger til dørs. Nu er hun selv et skridt nærmere at være ”pige i it”, eftersom hun fremover skal være koordinator på NIAS – netværk for innovative administrative systemer.
NIAS har til formål at bygge bro og skabe videndeling mellem store organisationer – både private og offentlige – og forskning inden for bl.a. software, netværk og new ways of working, så de administrative systemer kan komme på omdrejningshøjde med nye arbejdsformer og organisationsændringer i moderne organisationer.

 

 

Henrik Blunck has just received his PhD frade in computer science from the University of Muenster, Germany, and has now started his employment as post-doctoral researcher in the group of Prof. Lars Arge at the Department of Computer Science.
His research interests include computational geometry and moving objects databases and focus mainly an the algorithmic handling of geometric and time-variant data considering limited hardware resources.
Henrik work will be part of the project entitled "Efficient Handling of Massive Terrain Data" funded by the Danish Strategic Research Council.

 

 

Dagens billede

En farverig oktober morgen kl. 07:30

 

Offentlige arrangementer

Bemærk at IT-Forums arrangementer ikke er offentlige men kun for medlemmer. Aarhus Universitet er medlem af IT-Forum, hvilket betyder at medarbejdere samt de studerende der har specielle interesser i specifikke arrangementer, pg.a. opgaveskrivning inden for emnet, derfor kan komme gratis ind. Andre skal betale for det.


03.11.2006 Phd forsvar
 

Jesper Mosegaard forsvarer sin phd "Cardiac Surgery Simulation - Graphics Hardware meets Congenital Heart Disease"

Tid/sted 14.15 - Lille auditorium, IT-Huset
Info http://www.cs.au.dk/

03.11.2006 Distinguished Lecture Series
 

"Computing versus Human Thinking" by Peter Naur, Dept. of Computer Science, University of Copenhagen

Time: Friday November 3, 2006, 14:30 to 15:30

Place: IT Huset, Store Auditorium

The lecture will be an overview of the author's contributions to the theme "Computing versus human thinking" from a period of 50 year. These contributions concern: description as the core issue of science and scholarship; programming language, computer and computer program description; forms of description of human mental life; the defect of philosophical notions of knowledge as forms of mental representation; in relation to the human/computer interface, the rejection of the classical psychological description of mental life.

The most recent contribution is the synapse-state theory: a description of mental life in terms of a network of neurons, synapses, and nodes in which the neurons meet. The central issue of the theory is the embodiment of habits in the plastic states of the sunapses, each state determining the way that synapse transmits neural excitations.

Tid/sted 14.30 - Store auditoium, IT-Huset
Info http://www.cs.au.dk/

08.11.2006 Virksomhedens kommunikation gennem medierne
 

Medierne fremhæves i de fleste stakeholder-modeller som en af virksomhedens vigtigste interessenter. Tidligere forskning om forholdet mellem virksomhed og medier var primært afsætningsøkonomisk orienteret på den ene side eller kritisk forskning, der fokuserede på negative hændelser i erhvervslivet og medie­skandaler på den anden. Hvordan forholdet mellem virksomheder og medier i hverdagspraksisser organiseres, når der produceres erhvervs­journalistik, har derimod haft begrænset interesse.

Med afsæt i ny forskning om virksomhedens kommunikation gennem medierne giver denne forelæsning et overblik over erhvervsjournalistikkens udvikling med særlig henblik på erhvervsjournalistikkens politisering, samt virksom­heders strategiske kommunikation og mediernes dækning af virksomhedens sociale ansvar.

 

Tid/sted 14.15 - Store auditorium, IT-Huset
Info http://www.imv.au.dk

10.11.2006 Computerspil, læringsspil og "playware"
  Med udgangspunkt i børns og unges brug af computerspil og andre digitale medier vil oplægget diskutere læringsbegrebet, herunder forholdet mellem formel og uformel læring, leg og undervisning.

Oplægget vil tillige introducere til og diskutere de nye pædagogiske og didaktiske muligheder, der åbner sig med ’pervasive computing’ og ’ambient intelligence’.
Tid/sted kl. 14.00 - Lille aud. IT-Huset
Info http://www.imv.au.dk

13.11.2006 phd forsvar
  Kristoffer Arnsfelt Hansen for sin phd
Tid/sted 15.15 - undervisningslokalet i IT-Huset
Info http://www.cs.au.dk/

15.11.2006 Towards an agenda for 'communication and development' in South Africa
 

Simon Burton
Associate Professor of Sociology
School of Sociology and Social Studies
University of KwaZulu-Natal , South Africa

This paper seeks to identify, outline and appraise 'com­muni­cation and development' activities, actors and interests as they have emerged over the first twelve years of democracy. Interesting in and of themselves, they also cast an image of the democracy itself, and point to further developments.

Tid/sted 14.15 - Store auditorium, IT-Huset
Info http://www.imv.au.dk

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kontakt redaktionen: :InterntNyt@katrinebjerg.net      11/02/2006