ALLE NUMRE | REDAKTIONEN | JOBOPSLAG | KØB/SALG

Nyt fra Kunstforeningen Katrinebjerg

Sæt X i kalenderen torsdag d. 23. november kl. 15, hvor kunstforeningen afholder fernisering på Katrinebjergs Neo-nepotistiske udstilling i Ada-333 efterfulgt af en generalforsamling.

 

Fernisering

Alle er velkomne til ferniseringen hvor der vil blive udstillet værker af Helle Mathiasen, Helle Fibiger, Niels Vollertsen, Susanne B. Andersen, Jette Gejl, Elsie Heitmann samt tekstilkunstner Kirsten Schou-Jørgensen. De er alle enten selv ansatte i IT-parken eller i familie med folk der enten er studerende eller arbejder i IT-parken. Hver kunstner udstiller 1-3 værker, og det er medlemmernes opgave til generalforsamlingen at stemme om hvilket værk der skal købes af foreningen.

Generalforsamling

Ferniseringen efterfølges af en generalforsamling for foreningens medlemmer. Sidste punkt på dagsordenen er en auktion og bortlodning af de indkøbte kunstværker. I år er det den lyserøde flodhest af Klaus Bahnsen der sættes på auktion. Medlemmer byder på værket med lodder for 1 års medlemskab. Efter auktionen bortlodes kunstværker af Inge Lise Rasmussen og Jørgen Mikael Andersen.

For at deltage i auktion/bortlodning skal du mindst have betalt kontingent for 12 måneder, svarende til 1 års medlemskab. Hvis du har lyst til at deltage, kan du stadig nå at melde dig ind, ved at kontakte enette@birc.au.dk.

Se http://kunstforeningen.katrinebjerg.net/ for yderligere information

 

 

Kontakt redaktionen: :InterntNyt@katrinebjerg.net      11/01/2006