Department of Computer Science - Daimi Aarhus Universitet
Home |  Contact |  Research |  Courses |  Curriculum |  Library |  Local |  Search

Diplom hovedopgave

Formål

Ved udarbejdelsen af hovedopgaven skal den studerende demonstrere fortrolighed med almindelige principper for videnskabelig metode og færdighed i at anvende metoder og teorier til selvstændigt at afgrænse og behandle problemstillinger inden for området softwarekonstruktion.

Vejledning

Uddannelsens hovedopgavestudium sker under vejledning. En hovedopgave har et omfang på 15 ECTS. Hovedopgaven kan gennemføres i gruppe (maksimalt tre personer). Ved starten på hovedopgavestudiet udformes en plan for forløbet i samarbejde med uddannelseslederen og der udpeges en hovedopgavevejleder.

Hovedopgaven kan tage udgangspunkt i problemstillinger, der er defineret i samarbejde mellem den studerende, vejlederen, og eksterne parter såsom virksomheder eller institutioner.

Eksamensform

Prøven er et frit skriftligt arbejde og en mundtlig prøve (et forsvar) af 45 minutters varighed. En hovedopgave kan være individuel eller i gruppe med op til tre studerende. Ved gruppebesvarelse skal mindst halvdelen af den enkelte studerendes bidrag kunne gøres til genstand for individuel bedømmelse.

Den mundtlige prøve (er individuel og) finder sted ved at de(n)studerende efter aflevering af det skriftlige arbejde og senest en uge inden selve forsvaret modtager en opgave formuleret med udgangspunktet i det skriftlige arbejde. Forsvaret udformer sig som en besvarelse af den udleverede opgave fulgt af en samtale.

Censur og bedømmelse: ekstern censur efter 7-trins-skalaen. Der gives en samlet karakter efter 7-trins-skalaen for det skriftlige arbejde og den mundtlige prøve. Der medvirker ekstern censor ved bedømmelsen; vejleder fungerer som eksaminator.

Aflevering

Du skal gøre følgende for at kunne gå op til eksamen i din hovedopgave:

  1. Send en e-mail til Marianne Dammand Iversen for dels at bekræfte at du vil gå op til eksamen dels at du afleverer din hovedopgave til tiden. E-mailen skal indeholde oplysninger om: titel, navn, årskortnummer samt navn på vejleder. Du vil hurtigst muligt efter modtage en e-mail fra Marianne, hvori hun bekræfter din eksamenstilmeldning.
  2. Brug følgende forside til din opgave: diploma_frontpage_template.rtf
  3. Send din hovedopgave i pdf-format til Marianne. Hvis din opgave indeholder software på en CD, skal du ZIP indholdet og sende det med. Hvis du ønsker det, må du gerne sende en papirkopi, men vi skal stadigværk have pdf-filen til hhv. biblioteket og vores hjemmeside. Det er vigtigt, at du informerer din vejleder og Marianne, hvis din opgave er fortrolig.
  4. Samme dag du indsender din rapport, vil du modtage en mail, der bekræfter at den er læsbar. Kontakt Marianne hvis du ikke modtager denne mail.

Go to new website - cs.au.dk