Scrapbog / selvsmagning

Anmeldelse af Krister 2 i Weekendavisen

Anmeldelse af Krister 2 i Ekstra Bladet

Anmeldelse af Krister 2 i Politiken

Den 4. juni 2014 var jeg i Kulturnyt på P1 for at fortælle om Krister (spol ca. halvandet minut frem):

Omtale af Godt Ord Igen på sproget.dk

Den 20. januar 2014 var jeg i Aftenshowet for at fortælle om min ordbogsgenerator Godt Ord Igen:

Interview om Krister i P4 Formiddag

Denne artikel i Politiken 30. januar 2012 om palindromer og anagrammer omtaler www.palindromer.dk:

- og 14 dage efter kom en opfølger:

En lille omtale på bagsiden af Information 6. maj 2011:

DRs P4 interviewede mig om palindromer ifm. den palindromiske dato 11.02.2011. Interviewet kan høres her.

Sprogminuttet på P1 fortalte om palindromer og citerede fra www.palindromer.dk 14. januar 2011. Halvandet minut om palindromer her.

Krister blev nomineret til Bukdahls Bet, en pris til smal litteratur uddelt af kritikeren Lars Bukdahl, i 2010.


Bukdahls anmeldelse kan læses her (sakset fra hans blog):

Af Lars Bukdahl 

Den sværeste og reneste og sublimeste ordleg af dem alle er vel palindromet: En 
sætning, der staves ens forfra og bagfra. Det kanoniske (egentlig ret kedelige) 
danske palindrom: En af dem der red med fane. 

Og selvfølgelig finder man ”palindrom” som opslagsord i encyklopædien for det 
systematisk ordlegende litterære selskab OULIPO, hvor det oplyses, at det 
navnkundige OULIPO-medlem George Perec i 1969 offentliggjorde et fransktalende 
palindrom på ikke færre end 5000 tegn. Yngre danske digtere har de seneste år 
være ramt af en decideret OULIPO-raptus: både Martin Larsens metrodigtsamling 
noter til det mere perfekte liv, 2009, og Peter Adolphsens En million historier, 
2007, benytter sig af OULIPO-opfundne spilleregler, og på Hvedekorn har jeg 
måttet dekretere et moratorium for monovokal-tekster i almindelighed og 
monovokal-tekster med E – som i nævnte Perecs roman Les Revenentes – i 
særdeleshed; det var faktisk ved at tage overhånd. 

Men så vidt jeg kan overskue, har ingen yngre danske digtere, ikke engang Peter 
Adolphsen og Ejler Nyhavn, forsøgt sig med palindromet. Det har så til gengæld 
og sigende nok to uddannede matematikere, Kristian Pedersen og Jakob Fredslund, 
i gudhjælpeme tegneserieform: Serien ”Kristers oplevelser”, skrevet af dem begge 
og tegnet af Pedersen, blev skabt 1995, da de begge studerede matematik i Århus, 
i første omgang til et studenterblad, derefter til hjemmesiden palindromer.dk, 
et par undergrundshæfter blev det også til, inden Politisk Revy omsider udsendte 
et helt album, Seks nøgne sirener i seng ønskes, med de bedste striber gennem 
årene. 

Konceptet i ”Kristers oplevelser” er ganske simpelt, at hovedpersonen Krister 
kun taler i palindromer. Hvilket betyder, at Krister i de allerfleste serier, 
selvom han nominelt er hovedpersonen, siger meget, meget lidt. Til gengæld leder 
alt, hvad der sker, op til det helst lange palindrom, han præsterer til slut, 
for jo nemlig at rimeliggøre dets indhold. Der skal fx ikke så lidt intrikat 
action og info (= stære som den eneste fugleart der er i stand til at 
aldersbestemme træer!) til at forklare denne taleboble: ”Red Aksel? Jeg ser 
ejere, sir, få mig op! Senere ret adræt stær daterer en esp – og I må frisere 
jeres gejle skader!”.
Altså slutter Pedersen og Fredslund baglæns fra det med møje konstruerede 
palindrom til den mere eller mindre desperat surreelle handling – en særdeles 
OULIPO’sk værksmaskine, i nær familie med den ”forudskikkende OULIPO-plagiator” 
Raymond Roussels kompositionsmetoder: hvor handlingen genereres af ”homofoner”: 
sætninger, der lydes ens, men ikke betyder det samme.
Ved siden af de lange serier – til de lange palindromer – er der også de korte 
serier, på få ruder eller bare en enkelt, til de kortere og lettere forklarlige 
palindromer: ”Nederen! Røm ørnereden!” (en ørn er på vej mod Krister og hans 
ven, der stjæler æg i ørnereden). I en mellemzone befinder de konceptuelle 
serier sig: Kristers kæreste taler i telefon med Kristers, hvis (nemme) 
palindromsvar, læseren selv skal gætte: ”Hvilket flyselskab var det egentlig du 
fløj med?”. I det hele taget er Pedersen og Fredslund imponerende gode til at 
variere og lege med formen: en fætter popper op, der med eksplicit OULIPO-link 
kun bruger vokalet E, og hæftet afsluttes med en snyde-serie, der med stort 
besvær leder op til et laaaaangt palindrom, som vi bare ikke får! 

Jeg tøver ikke med at betegne tegneseriehæftet om Kristers oplevelser som et 
overordentlig originalt og konsekvent og nørdet underholdende stykke poetisk 
grundforskning. Det længe leve!
På palindromer.dk, der bestyres af Jakob Fredslund, opbygges løbende en dansk 
palindrom-bank, der p.t. er oppe på 900 [nu 957!] palindromer – alle kan 
bidrage, men optagelseskriterierne er forholdsvist hårde (og subjektive: ”Ingen 
udenlandske, oversættelige ord (eller også skal de være MEGET sjove)”). Æstetisk 
set er de mindst anstrengte palindromer ikke uden videre de mest sjove (jf en af 
dem der red med fane), og så er der sports-aspektet: jo længere palindromet, jo 
uforholdsmæssigt kompleksere dets ordlyd. Her får I de seneste fem bidrag til 
listen: Le skadefro: Fred er for fed, Aksel/ Ti torturofre er for utro tit/ En 
rune i en urne/ Så gnid dem. lækre kræ – lede heks! Et orgie i groteske 
hedelærker! Kæl med din gås!/ Mild øko-kødlim. 

Da jeg første gang satte mig ned for at skrive denne anmeldelse, brugte jeg i 
stedet tiden – og mere til! - på at konstruere mit eget palindrom, som hermed, i 
al anstrengt ydmyghed, kandiderer til optagelse på den officielle kanon: 

Lars vil tisse væk, da alle – Ella, ad! – kæves, sit livs ral. 

Et par af vores palindromer fandt vej til 19-nyhederne på TV2 d. 11. oktober 2010 som oplæg til et indslag om ABBA (!).

Modersmål-Selskabet omtalte Krister-serien i sit blad Sprog & Samfund i marts 2010:

Den officielle, forlagsudgivne Krister blev anmeldt af Strip i marts 2010:

Krister-tegneserien blev i sin hjemmetrykte underground-version anmeldt i tegneseriemagasinet Strip nr. 39 af Boris Boll-Johansen.

21. marts 2007 var der et interview i Information med Kristian Thougård Pedersen og mig om Krister-tegneserien (klik for at få hele artiklen):

Efterfølgende blev jeg interviewet i P2Plus samme dag.

Jeg skrev til dem, da album 2 udkom, og de omtalte det d. 8. september 2008:

Palindromsiden har også optrådt i bl.a. Samvirke nummer 1 årgang 2006 (tegning af Erik Petri):

- samt på Bagsiden i Politiken, 18. januar 2006:

Vi har sørme også en begejstret læser, som har foreslået Krister-serien til en "Verdens bedste ting"-udstilling (tak!):

Palindrom-siden har været ugens missing link i det nu hedengangne Stenstrop & Partners på P3, og den var baggrunden for et interview med mig i TV2-nyhederne kl. 19 på palindromdatoen 20/02 2002.

Tilbage til palindromsiden